Psykoterapeut MPF       Merete Zoega

Velkommen

Mit navn er Merete, 44 år gammel. Mor til 3 børn.

Jeg arbejder med hjertet i centrum – som Psykoterapeut og Socialpædagog med base i Sønderborg.

Min rejse inden for psykoterapi begyndte med en dyb interesse og nysgerrighed på menneskets psykologi, altså hvordan vores oplevelser former vores følelser og adfærd. Siden hen har jeg i mit daglige arbejde i socialpsykiatrien tilegnet mig erfaring og bred viden om diagnoser Jeg har de sidste 8 år været en del af et højt specialiseret team for spiseforstyrrelse, hvor komplekse problemstillinger har haft min fulde opmærksomhed.

Læs mere om spiseforstyrrelse her

Jeg møder mennesker der oplever indre uro og ubalance. Fælles for dem er et ønske om forandring - et mod til at begynde at lytte til det, der kalder indefra.

Gennem mange års erfaring har jeg hjulpet mennesker med at finde denne ro, retning og styrke i deres liv, uanset om de står midt i en krise, søger personlig udvikling eller har brug for støtte i hverdagen.

Jeg trækker på både terapeutiske metoder og socialpædagogisk forståelse, hvilket gør mit arbejde helhedsorienteret og jordnært.

I terapien skaber jeg et trygt og nærværende rum, hvor du kan udforske det der fylder og finde vej hjem til dig selv.

Jeg vil hjælpe dig med at opnå dybere selvindsigt og indre styrke.

Du er ikke alene ♡



Jeg er medlem af Psykoterapeut foreningen. 

Et kvalitetsstempel for faglighed, etik og tryghed. Vil du vide mere?

Den terapeutiske proces

Inden terapi

Når et terapiforløb begynder, kan der være mange følelser på spil. Nogle mærker håb, andre tvivl, uro eller modstand. Det kan føles sårbart at skulle åbne op og samtidig er beslutningen om at søge hjælp ofte et vigtigt skridt. Vi taler om, hvad du ønsker hjælp til og hvad der skal være i fokus. Det er ikke nødvendigt at have formuleret noget på forhånd - det finder vi ud af sammen.

Jeg kan love dig at alt hvad du deler, vil blive mødt med respekt og fortrolighed. 

Under terapi

Terapien er et trygt rum, hvor du gradvist lærer dig selv bedre at kende. Du får mulighed for at sætte ord på tanker og følelser og mærke, hvad der sker inde i dig, når du gør det. Jeg hjælper dig med at undersøge sammenhænge mellem fortid og nutid, mellem krop og sind. Nogle gange kan det vække stærke følelser, andre gange stille og afklarende. Samtalerne kan give både indsigt og lettelse og undervejs begynder du måske at mærke mere kontakt til dig selv, dine behov og grænser.

Efter terapi

Efter endt session er det helt normalt at føle behov for at give sig selv lidt ro og mærk endelig efter hvad du har brug for ♡

Efterhånden som forløbet skrider frem, kan du opleve forandringer. Måske mere ro, klarhed, styrke eller evne til at tage dig af dig selv på en anden måde. Forandring tager tid og det er normalt, at der både er skridt frem og tilbage. 

Terapiens virkning fortsætter ofte efter forløbet - det du har opdaget, folder sig ud over tid. 

Kom indenfor...... 

Jeg er med dig skridt for skridt......